Teams til patienter med kroniske sygdomme

I Lægecenter Korsør arbejder vi sammen i behandlerteams. Har du en kronisk sygdom vil du derfor opleve, at du har fået tildelt en fast læge og en sygeplejerske. Disse to ville du altid kunne kontakte ved behov. Vi vil vidt muligt tilstræbe, at alle tider gives hos de to behandlere, der kender dig bedst!

Din teamsygeplejerske vil stå for dine årlige statusser samt nyopståede problemstillinger. Afhængigt af problemstillingen inddrages lægen, evt. ved at deltage i selve konsultationen.
Vores læger fungerer som bagvagt for vores sygeplejersker, dvs. at lægen nogen gange selv deltager i selve konsultationen, andre gange ved ”konference”. Ved konference vil sygeplejersken spørge din teamlæge til råds.
Sygeplejersken vil derudover koordinere, hvornår du skal have taget diverse prøver og sørge for, at du har tid til opfølgning. Såfremt opfølgningen skulle være lidt mere kompleks, vil du typisk få en tid hos din læge.

Alle vores ansatte behandlersygeplejersker har en bred klinisk erfaring- både fra sygehus og kommunalplejen.

Hvis du ikke har en kronisk sygdom, men stadig godt vil have en fast behandler, er det muligt at få det registreret i din journal.
Du er altid velkommen til at kontakte os mhp. dette.